Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​📱 +45 48 16 12 13

Vitaminer og mineraler virker - liste over anprisninger godkendt i EU​

​I dagspressen høres jævnligt argumenter, som enten fremhæver vitaminers og mineralers gavnlighed eller skadelighed. Det kan være meget vanskeligt at vide, hvad man skal tro på, da anbefalingerne øjensynligt skifter, som vinden blæser.

Langvarigt vurderingsarbejde i EU

Imidlertid er et større vurderingsarbejde i EU-regi nu blevet afsluttet med det resultat, at der er blevet udarbejdet en lang liste over lovlige anprisninger for vitaminer og mineraler. En anprisning er en tekst, som beskriver et produkts virkning, egenskaber eller fortrin. Med andre ord er det nu blevet muligt for kosttilskudsproducenter og –forhandlere at fortælle om, hvordan deres vitamin- og mineralprodukter virker.

Det europæiske vurderingsarbejde tog sin begyndelse i 2008, da EU-kommissionen og EFSA (European Food Safety Authority – også kaldet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) modtog flere tusinde forslag til anprisninger for vitaminer, mineraler, planteingredienser m.m. fra virksomheder og brancheorganisationer fra alle EU-medlemslandene. EFSA har derefter omhyggeligt og efter strenge, videnskabelige kriterier vurderet den bagvedliggende dokumentation for alle disse forslag og afsagt en dom: enten 1) at anprisningen er velunderbygget og bør godkendes, eller 2) at den ikke er, og derfor bør afvises. Sidenhen har EU-kommissionen gennemgået EFSAs vurderinger og foretaget den endelige godkendelse eller afvisning af anprisningerne.

Artikel 13-listen

Fra juni 2012 er listen over anprisninger - i daglig tale kaldet artikel 13-listen - så blevet en del af alle EU-medlemslandenes fødevarelovgivning. For vitaminer og mineraler og visse andre stoffer betyder det, at kosttilskudsproducenter nu må anprise deres produkter ud fra listen, som rummer i alt 222 anprisninger. Til gengæld er det fremover ikke længere tilladt at anvende anprisninger for disse stoffer, som IKKE står på artikel 13-listen (dog med en overgangsperiode på et halvt år). Heller ikke selv om man synes, at der foreligger nye videnskabelige studier, der kan bakke op om sådanne anprisninger. Eventuelle nye anprisninger skal først vurderes af EFSA og godkendes af EU-kommissionen, hvilket er en forholdsvis omstændelig procedure.

Planteingredienser – en særlig gruppe

For de fleste planteingredienser er der endnu ikke fastlagt lovlige anprisninger. EFSA har indset, at kliniske studier som undersøger planteingrediensers effekter ikke kan vurderes efter samme målestok som gængse kliniske studier, som undersøger lægemidlers effekter. Det skyldes simpelthen, at de fleste planteingredienser har en forholdsvis mild virkning, som ikke giver så tydelige resultater som et lægemiddel, der består af rent aktivt stof. Til gengæld vil bivirkningerne ofte være tilsvarende mindre ved brug af planteingredienser. EFSA har endnu ikke noget bud på, hvornår vurderingen af planteingredienser vil være afsluttet, og indtil da er det tilladt at anprise planteingredienser, så længe den enkelte kosttilskudsproducent eller –forhandler ligger inde med en passende videnskabelig dokumentation. Det er også et krav, at den pågældende anprisning rent faktisk blev sendt ind til vurdering i 2008 og dermed pt. afventer behandling af EFSA.

Hvad betyder artikel 13-listen for forbrugerne?

Det må forventes, at vedtagelsen af artikel 13-listen vil medføre, at der i den kommende tid, vil blive hæftet en masse anprisninger på vitamin- og mineralprodukter, hvilket måske i første omgang kan virke forvirrende. Nogle af anprisningerne er heller ikke så nemme at forstå på trods af EFSAs og EU-kommissionens intention om, at anprisningerne netop skal være umiddelbart forståelige for den almindelige forbruger.

Først og fremmest må man dog se artikel 13-listen som en blåstempling af de vitaminer og mineraler, som mange tager dagligt i en multivitaminpille. Og forhåbentlig kan listen også lede til, at vi i fremtiden vil blive klogere på de enkelte vitaminers og mineralers virkninger, så vi ikke kun ved, ”at calcium er godt for knoglerne”, men også at ”vitamin A er godt for hud og slimhinder”, og at ”magnesium er vigtigt for muskelfunktionen”.​

Artikel 13-listen kan ses her.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Adresseoplysninger​

​Natur Energi ApS

Rypevang 4

3450 Allerød

Kontaktoplysninger

Telefon: +45 48 16 12 13

E-mail: natur@naturenergi.dk

CVR: 15353074

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.